Kapitalforsikring med skattefri udbetaling, valgfrit udbetalings-tidspunkt, valgfri præmiestørrelse og præmiefritagelse ved tab af erhvervsevne, dækning ved død som følge af ulykke og dødsfald. Din forsikring/opsparing bygger på: Udbytte. Sikkerhed. Fleksibilitet. Garanti.



Som et af Europas største forsikringsselskaber har Hamburg-Mannheimer investeringsaktiver, der indgår i en samlet investeringsportefølje på ca. 950 mia. kr., som er anbragt sikkert og bredt til høj forrentning.

Da dine indbetalinger indgår i denne store pulje, er du på forhånd sikret et fordelagtigt renteafkast på din opsparing hos os. Vi kalder det værdivækst. Samtidig har du optimal sikkerhed. Og du kan selv frit bestemme udbetalingstidspunktet, f.eks. når du er 55 år.



Vi har i de seneste 30 år udbetalt større bonus, end vores prognoser forudsagde. Det skyldes, at vi har anbragt vores kunders penge ualmindelig godt. De har arbejdet flittigt, men naturligvis spiller det også en rolle, at vores prognoser er gode. Så det kan næsten kun gå bedre, end vi forudsiger.



Eksemplet i tabellen viser, at hvis du er en 25-årig mand, der indbetaler 600 kroner om måneden i 25 år, vil du være garanteret en forsikringssum på 175.000 kroner på udbetalingstidspunktet. Herudover vil din bonus udgøre ca. 231.000 kroner ifølge vores prognoser, så din samlede skattefri udbetaling vil blive på ca. 406.000 kroner. Dette er et uforbindende eksempel, men i virkeligheden går det ofte endnu bedre.



Vores forsikringer er udviklet til det europæiske marked, og forsikringen kommer i Danmark ind under skattekode 7:

  • ingen begrænsninger af indbetalinger
  • ingen begrænsning ved begunstigelse
  • valgfrit udbetalingstidspunkt
  • ingen pensionsafkastskat
  • indbetalinger er ikke fradragsberettigede
  • den årlige værditilvækst beskattes som kapitalindkomst
  • skattefri udbetaling på det aftalte tidspunkt.



Allerede ved tab af 50% af erhvervsevnen er du sikret:

  • fritagelse for indbetaling på kapitalforsikringen
  • udbetaling af den garanterede forsikringssum og bonus på det aftalte tidspunkt. Det betyder, at du og din familie vil opnå opsparingsmålet, på trods af at der ikke skal indbetales på forsikringen.



Hamburg-Mannheimer sikrer dine efterladte med:

  • 25% af den garanterede forsikringssum som en øjeblikkelig udbetaling
  • fritagelse for indbetaling på kapitalforsikringen
  • udbetaling af den garanterede forsikringssum og bonus på det aftalte tidspunkt minus den udbetalte straksydelse på 25%. Det betyder, at din familie får øjeblikkelig økonomisk hjælp og derudover er sikret din opsparing uden at skulle indbetale på forsikringen.



Hamburg-Mannheimer sikrer dine efterladte på samme måde som ved dødsfald og yder derudover:
  • øjeblikkelig udbetaling af hele den garanterede forsikringssum. Det betyder, at de efterladte får større økonomisk hjælp, når de pludselig er blevet alene og har mest brug for det.



Du kan vælge at sikre dig og din familie ved at supplere din kapitalforsikring med en ulykkesforsikring hos Hamburg-Mannheimer. Det koster kun nogle få kroner ekstra om dagen. Hvis ulykken skulle ske, betaler Hamburg-Mannheimer:
  • invaliditetsydelse
  • 3 gange invaliditetsydelsen fra 75% invaliditet og derover
  • den aftalte dagsydelse ved hospitalsindlæggelse i Danmark i forbindelse med ulykken i op til 3 år. I udlandet betaler vi dobbelt dagsydelse
  • et beløb for redningsomkostninger i Danmark. I udlandet betaler vi det dobbelte.

Eksemplet bygger på, at der opnås en gennemsnitlig nettoforrentning af investeringerne i resten af forsikringens løbetid på 7,5%. Beløbene er anført uden inflation og indeksregulering. Bonusbeløbet kan ikke garanteres, da det afhænger af det faktiske forløb.